Gardiner er et uundværligt tilbehør til ethvert soveværelse. De er med til at give værelset et personligt præg ved at definere din stil. Og så har gardiner mange praktiske funktioner, de fleste af os ikke kan være foruden.

Forskellige grader af ind- og udkig

Der findes gardiner af tyndt stof med forskellige grader af gennemsigtighed. Disse er idéelle til dig, der gerne vil holde lidt af dagslyset ude og i nogen grad hindre indkig i din bolig, men som alligevel gerne vil kunne se ud af vinduet. Det er en god idé at supplere gennemsigtige gardiner med et rullegardin eller et mørklægningsgardin, særligt hvis du bor på stueetagen. Især om aftenen, hvis lyset er tændt inde på værelset, mens det er mørkt indenfor, og du ønsker privatliv. Eller hvis gerne vil se en film i løbet af dagen, og solen skinner lige ind på dit fjernsyn.

Er du et morgenmenneske?

Ønsker du kun at have ét gardin i dit vindue, kan du vælge mellem et mørklægningsgardin, eller et lettere gardin, som slipper lidt lys ind. Kan du lide at vågne tidligt om morgenen, kan du nøjes med et lettere gardin. Det kan være, du kan lide at blive vækket af det første dagslys. Er du derimod ikke et morgenmenneske, kan det være en god idé at anskaffe dig et mørklægningsgardin. Så kan du uden problemer sove videre efter at solen er stået op.

Hold lyset ude med de rigtige gardiner

Måske har du din egen døgnrytme og vil ikke forstyrres? Så har du flere muligheder for at holde lyset ude. Et gardin af tykt stof vil være mest mørklæggende, hvis det er i mørke farver, fx mørkeblå, sort eller gråt. Men hvis du er lidt mørkerad og ikke vil have fuld mørklægning inde på dit soveværelse, kan du vælge et tykt gardin af lyst stof. Men så er der en større chance for, at du vågner tidligere om morgenen. Er du mere til rullegardiner, kan du med fordel vælge et lyst ét.

De er nemlig gode til at holde lyset ude, da materialet ikke er gennemsigtigt. Persienner kan også være en god løsning. Så har du mulighed for at lukke lyset ind som det passer dig. Du vil selv kunne regulere graden af mørklægning. De kan fås i forskellige farver og materialer, så du vil sagtens kunne finde ét, der passer lige til din smag og stil.