Praktiske møbler af genbrugstræ
Derfor er vintagetræ moderne
Bæredygtighed er blevet et meget moderne fænomen. Vi hører om det alle steder og prøver at inkorporere det i vores hverdag. Derfor er mange også blevet bevidste om møbler fremstillet af genbrugstræ. Det er unikke møbler, der aldrig vil findes en eksakt kopi af. Det er historien omkring møblerne, som folk kan lide. At vide at ens sofabord har været brugt som materiale på en byggeplads, eller at ens spisebord engang var en gammel stalddør – det giver noget affektionsværdi. Derfor har mange møbelproducenter fået næse for at genanvende træ fra eksempelvis byggebranchen, som råmaterialer.
Typer af genbrugstræ
- Trallemøbler
- Pallemøbler
- Plankemøbler
- Kabeltromlemøbler
En trallebænk til altanen er et yderst funktionelt møbel, da det både kan stå for sig selv pyntet med blomster når det ikke anvendes, men også bruges som bænk med puder og tæpper, når solen rammer altanen. Har du som mange andre en altan på et hjørne, kan det være svært at indrette den med møbler. Derfor er trallebænke endnu en gang et praktisk møbel, da mange laves efter kundens mål. Du kan derfor få en hjørnebænk af traller lige efter dine mål. På den måde udnytter du pladsen på din altan til fulde.
Pallemøbler er nok det mest kendte genbrugsmøbel. Det er ofte produceret til udendørsbrug som enten en sofa eller et bord. Paller er et alsidigt produkt, da der kan produceres adskillige møbler ud af en palle. Eksempelvis vinreoler, borde, reoler og sofaer.
Plankeborde af vintage træ er også et møbel, som mange vil give den halve arm for. Der findes mange forskellige træsorter, som er populære at fremstille møbler af. Men egetræ og mahogni er de mest kendte. Dog er der mange møbel producenter, der anvender planker fra stilladsbranchen eller gamle døre i stedet. Det giver et rustikt præg at træet har været i brug i mange år.
Kabeltromler er et meget unikt og anderledes møbel end de ovennævnte. Det er begrænset, havd der kan fremstilles af kabeltromler, da det er rundt. Det så sagt, så er der mange flotte kombinationer man kan fremstille af dette rå materiale. Eksempelvis et sofabord, spisebord eller hylder. For et mere rustikt look, kan det anbefales at brænde dem.
Genbrugstræ er praktisk
De fleste former for genbrugstræ har stået ude, og er blevet hærdet af vind og vejr fra deres brug i eksempelvis den danske byggeindustri. Derfor vil træet være hærdet og egne sig særdeles godt til udendørsmøbler. I og med træet er hærdet, behøver de fleste former for genbrugsmøbler ikke nogen vedligeholdelse. Dette er endnu et praktisk parameter og endnu en god grund til at anskaffe sig et.
Comments are closed.